Åbne sår skal sys, så de kan hele!

Det ydre snyder!

Gennem mit arbejde som healer og spirituel vejleder møder jeg mange mennesker, der umiddelbart ser ud, som om de har det rigtig godt eller i hvert fald rimeligt i deres liv.
Men reelt går de rundt med åbne indre sår.

Åbne sår som de kommer til mig for at få healet.
Det kan være åbne sår, der stammer fra fysiske og psykiske overgreb, mobning, afvisning af forskellig art, ubearbejdet sorg, vrede, problematiske relationer eller noget helt andet.

 

Få healet dine sår med Universel Hjertehealing

 

Få syet og helet dine åbne sår!

Gennem mine kunder og fra egen erfaring ved jeg, at åbne sår dræner os for energi.
Uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Et gammelt ordsprog siger:
Tiden læger alle sår!

Det er jeg uenig i.
Som jeg ser det, sker der det, at mange sår med tiden går i en slags dvale.
Men de ligger stadig som sår inden i os.
Og pludselig oplever vi et eller andet i vores liv, der prikker til såret, og vi mærker såret for fuld kraft igen. Og vi skal til at samle os selv op igen igen!

Derfor mener jeg den bedste løsning er, at få syet sine åbne sår, så de kan hele fuldkommen!
Syningen kan bestå i at få hjælp. Det kan være gennem familie, venner eller professionelle.

For nogen er samtale og anden hjælp fra familie og venner nok, men ofte skal der mere til.
Det kan for eksempel være hjælp i form at psykoterapi, tankefeltsterapi, body SDS eller Universel hjertehealing. Mulighederne er mange.

Det vigtigste er, at du får syet og helet dine sår ordentligt, så de ikke springer op igen og igen.

Nogen mennesker går ligefrem og bekymre sig om, hvornår de kommer til at mærke smerterne og de ubehagelige følelser fra nogle sår, de godt ved de har, men som de ikke har fået lukket og helet ordentligt.
Det dræner dem for en masse energi, de kunne bruge på noget sjovere og mere glædesfyldt i deres liv.

Så næste gang du enten mærker et gammelt sår eller får et nyt sår, vil jeg opfordre dig til, at du går i gang med at få syet såret hurtigst muligt, så det kan hele fuldstændig.

Pas godt på dig selv og hav en vidunderlig weekend.

At lytte til dig selv og det der er rigtig for dig, er det mest kærlige du kan gøre for dig selv

I Lys og Kærlighed 
Annette

PS:
Du er altid velkommen til at ringe til mig på 26 27 34 91, for at tale med mig om hvordan jeg kan hjælpe dig med at få syet og helet dine sår.

PPS:
Sagt om Universel Hjertehealing:
” Har været til healing hos Annette Harplod Køster i dag. Vi kom godt rundt om mange ting der rører sig i min krop. Jeg kan varmt anbefale Annette, hvis du har noget i din krop, som du gerne vil forstå – løse op for – og komme fri af.”