Når sorgen kommer forbi

Søndag morgen da dagen gryede smukt sov min dejlige veninde og sjælesøster stille ind.

Jeg havde sagt på gensyn til hende 1½ uge før, da jeg tog på ferie med min skønne mand.

Vidste godt at hun ikke var helt på toppen i sit cancerforløb.
Men vi var begge optimistiske. Hun havde klaret mange udfordringer undervejs i sin sygdom, så dette her kunne også klares.
Havde overhovedet ingen tanker om at hun ville blive så dårlig, at vi ikke ville ses og kunne tale sammen igen efter min uge i Alsace.

På vej hjem i bilen lørdag d. 29. oktober får jeg en opringning fra hendes mand.
Det er blevet absolut dårligt med min veninde. Formentlig et spørgsmål om tid før end min elskede veninde ikke var her mere.

Min mand og jeg havde kort forinden denne opringning besluttet, at vi ville køre de næsten 1100 km hjem i et stræk.
Taknemmelig for at det formentlig betød jeg kunne nå at komme hjem inden min veninde ville forlade jorden, var det nu helt klart at vi SKULLE HJEM samme dag.

Jeg nåede at komme hjem. Jeg fik sagt det, jeg gerne ville sige til min dejlige sjælesøster. Hun lukkede et kort øjeblik øjnene op, der kom et svagt tegn på smil fra hendes mund, og i hendes øjne kunne jeg se, at hun blev glad for at se mig og genkendte mig.

Efter familien og jeg havde våget ved hendes side natten igennem, tog min skønne veninde sit sidste åndedrag da solens første stråler skinnede smukt i hendes elskede have.

Trods kun ca. 2 timers søvn kunne jeg slet ikke falde til ro resten af søndagen. Havde uro i hele kroppen og var restløs. Gik i haven med hund og mand og rev blade og fejede og gjorde i orden.

Siden i søndags har jeg hver dag tændt lys for min sjælesøster. Det føles godt, at det står der og lyser op i mit køkkenvindue.

 

Lys for min sjælesøster

 

Mandag kom reaktionen. Min krop rystede, jeg græd og græd, så jeg fik ondt i hoved og ører. Jeg lod min krop reagere. Gav mig selv og min krop den ro og hvile der var brug for. En anden dejlig veninde lagde ører til min sorg og tog sig god tid til mig, trods det hun egentlig var på vej til noget. Det kom hun så for sent til for at støtte mig.

Tirsdag tog jeg op til denne veninde og fik en god healing og samtale.

Onsdag kørte jeg til mine forældre og var der med dem og deres udfordringer. Senere talte jeg med yderligere 2 nære veninder, der støttede mig rigtig godt.

Torsdag var endnu en veninde sød at være sammen med mig og støtte mig omkring min sorg over at have mistet min kære sjælesøster.

Både min dejlige mand, vores herlige sønner og skønne svigerdatter har alle støttet mig i disse dage, som har været lidt svære efter min sjælesøster forlod jorden.

 

Skyengel

 

Jeg ved at sorgen vil komme og gå. At det ikke sådan er noget jeg lige kan fikse. Det er ok. Jeg vil tillade den at komme, når der sker. Give plads til sorgen og lade den komme til udtryk.
Bede om hjælp hos min familie og venner, når jeg har brug for det.
Ved selv at få hjælp kan jeg bedre hjælpe min venindes familie i deres sorg.

Trods sorgen over ikke længere at have min sjælesøster i fysisk form her, så har jeg også plads til at mærke glæde og taknemmelighed over, at jeg har haft hende i mit liv. At jeg lærte hende at kende. Glædes over alle de skønne stunder vi har haft sammen. Tænke på hende med kærlighed, og den søsterkærlighed der var mellem os.

Vi reagerer alle forskelligt i forhold til sorg. Det skal der være plads til.

Jeg er typen, der for det meste selv kan bede om hjælp fra mine omgivelser.
Men det er ikke alle, der kan det eller har ressourcer til at bede om hjælp midt i deres sorg.

Min opfordring er, at møder du et menneske, der er i sorg, så ræk hånden ud til vedkommende.
Spørg om der er noget, du kan hjælpe med eller gøre for dem.
Måske holde om dem eller holde dem i hånden og blot være stille med dem. Lytte til dem.

Vær den der tager initiativet til at give dem hjælp. De har måske ikke overskud til at bede om hjælpen, som de egentlig gerne vil have fra dig.

Lad os rumme os selv og hinanden også når sorgen kommer forbi.

Take care.

At lytte til dig selv og det der er rigtig for dig, er det mest kærlige du kan gøre for dig selv

I Lys og Kærlighed 
Annette